mandag den 17. september 2007

Lørdag d. 15. september

Lørdag d. 15. september

Daniel bor midt i luderkvarteret. Her sker aldrig noget, bedyrer han. Men slagteren, restauranterne og les clubs privés og sexinema og hvad de alle hedder skal man jo også bare gå udenom. Jeg oplevede denne morgen at blive indigneret over at blive tiltalt af en luder. Så er jeg ved at være nogenlunde integreret, fordi klassebevidstheden betyder så meget hernede. Man snakker på kryds og på tværs, men hele tiden med klassebevidstheden i baghovedet.

Lejligheden som er ufattelig hyggelig ligger mellem Gare Matebiau og Jeanne d'Arc metrostationerne, så det kunne ikke være mere centralt. Ikke siden onsdag har jeg rigtig været rundt i Toulouse på gåben. Som enhver kan læse sig til, har der simpelthen været for meget gang i den.

Men afsted gik jeg denne morgen kl. halv elleve for at købe kød og vin. Det lykkedes nogenlunde at finde ud af at komme ned ad den akse, der begynder med Jeanne d'Arc, fortsætter i Place de Wilson og ender i Place Saint George. Ca. midtvejs til højre ligger Place de Capitol, hvor rådhuset ligger. Og i gadenettet omkring disse er der hyggelige butikker og denne formiddag et rigtig dejligt liv.

På Place Saint George lå der nogle kaniner (uden meget lange ører). Der var to boder, som formede et lille marked, den ene var slagteren med oksekød, kanin (lapin) og høns, den anden var grøntsagshandleren. Jeg gik forbi - også fordi at tordenvejret udeblev. Vi fik kun lidt støvregn på vej til Carcassonne igår formiddag. Denne formiddag var vejret igen herlige 26 grader fra en solbeskinnet himmel. Det ville derfor være skidt for kødet at blive slæbt rundt i den halve by. Og en anden grund var, at jeg aldrig har købt kanin før. Og jeg tænkte, at oksekødet nok var billigere lidt udenfor centrum. Det var nu galt tænkt. Først imorgen på marked kunne jeg finde noget oksekød, der så godt ud uden at være for dyrt. 23€ synes jeg er en pebret kilopris, selvom det er virkelig lækkert! Så jeg overvejede lidt frem og tilbage, mens jeg gik rundt i byen. Og på tilbagevejen købte jeg virkelig den flotteste lille kanin og gik hjem og lavede gryderet.

Nå, men inden jeg kom så langt, gik jeg ned til vinhandleren ved Canal du Midi, som også var importør af vine fra Spanien, som de distribuerede over hele Frankrig. Det var ekspedienten meget stolt af.

Hun blev glad for at se mig igen. Og jeg fortalte, hvor lækker den hvidvin havde været. Jeg måtte have én til. Og hun luftede sit sælgergen, og jeg fandt efterfølgende ud af, at ham der havde lavet hvidvinen, laver også en rødvin, jeg er vild med. Men hvidvinen var nu mest interessant. www.albetinoya.com. Hun fortalte mig, hvor der lå en slagter. - Ja, den slags skal man jo være påpasselig med i vore dage. Og det mente jeg var rigtigt. Desværre var hans priser de samme som Lafayette supermarked. Så blev jeg da så klog.

Af sted gennem byen gik det forbi Jardin des Plantes - her var stadig hyggeligt. Og jeg så lidt flere boligkvarterer på min zigzagen gennem byen. Og kaninerne poppede op igen. Hos Belens mor havde jeg fået kanin, så jeg vidste, at det kunne spises.

Det var sjovt at handle, fordi jeg begynder at forstå, hvad de siger på deres sydlandske dialekt. Og vi kunne også lave noget sjov med hinanden. Grønthandleren kiggede lidt på min store kurv med alskens udvalg af deres udsalg og sagde så 4€. Det var vist et fund, tror jeg. De kunne i hvert fald ikke alle være i min rygsæk.

Tilbage i lejligheden var dagens højdepunkt at sige til Daniel, at menuen altså ikke stod på engelske bøffer, der skulle marineres og grilles, men en gryderet med kanin. Chokket i hans ansigt burde virkelig fotograferes, men det er ikke alle øjeblikke, der kan fastholdes. Så jeg må nøjes med at skrive det. Det var simpelthen for sjovt!

Men det betød også, at jeg måtte gøre mig rigtig meget umage for at skabe en succes. For nu havde jeg truffet mit utraditionelle valg, så måtte den også følges til dørs. Mit indkøb af grøntsager var foretaget pr. intuition og opskrift havde jeg intet af. Men internettet er jo kun et klik væk. Og her var et væld af opskrifter - endda på dansk.

Det tog ca. 1 time at partere den, måske også fordi kniven var meget sløv. Og jeg var meget kritisk med sener, så det kød der blev tilbage af det relativt store dyr var meget begrænset. Men jeg var meget grundig, vaskede og skyllede og sorterede og lagde i marinade. Så var det grøntsagernes tur. Og som det så ofte er, kan det smages, når kokken har stået 2 timer i køkkenet. Den relativt lille ret, der først var færdig kl. 4 om eftermiddagen, rakte længe. Og endnu mandag var der noget i gryden. Der var vi allerede to gange blevet rigtig godt mætte!

Vi gik ned og lejede en cykel til mig (1€/døgn, det var lige til at klare), og så cyklede vi ud af byen med Daniels helikopter, som blev luftet på et stort græsareal. Den slags tiltrækker blikke og legelystne mænd. Og franskmændene holder sig jo ikke tilbage, så det fik vi et par hyggelige snakke ud af.

Da vi var kommet tilbage i lejligheden, spiste vi, og jeg satte mig og fik skrevet rigtig store dele af denne åbne dagbog. Kl. ca. 23 tog vi en runde i byen. Og jeg må sige, at byen faktisk var mere charmerende om formiddagen end ved midnat!


Ingen kommentarer: