Tirsdag d. 11. september
Tirsdag løb Ute og jeg til S-banen. Klokken var 8.05. Hun har det med at ikke ville spilde tiden. Til gengæld har hun ikke rigtig styr på køreplanen, så det er jo ikke helt fantastisk. Men hun mener det godt. Og hun blev rigtig glad for min kaffe.
Hun købte mig en Kurzstrecke-billet og ringede kort efter og undskyldte, at den egentlig ikke rakte til lufthavnen. Og hvad ved jeg. Men lufthavnsbussen havde ca. 3 gange så mange mennesker med, som den havde plads til, og jeg blev ikke kontrolleret, så det gik altsammen.
Jeg ankom til lufthavnen og var igennem check-in og sikkerhedstjek på 10 minutter! Wow, jeg fik stor respekt for lufthavnen i Hamborg med det samme.
Foran gaten sad jeg ved siden af et ældre ægtepar. Manden spurgte mig, om jeg kunne hjælpe ham med at skifte pin-kode. Jeg prøvede - men fandt ud af, at det kunne ikke lade sig gøre, med mindre at han kendte sin gamle pin-kode. Så fortalte de, at de var på vej ned for at besøge deres søn, svigerdatter (som er pædagog) og sidst-ankomne barnebarn fra juli. Han arbejder i Airbus. Tidligere var han i Hamborg og ca. et kvartal om året i Toulouse. Nu er det så nærmest omvendt.
Airbus har økonomiske problemer. De er kommet til at lave en meget lille fejl i deres sidste nye fly, som det koster meget at rette, for det er en fejl ved hvert sæde eller sådan noget.
Et ægtepar fra Holstebro var ikke så godt hjemme i det tyske og gik om bord på flyet, før det var deres tid. De brokkede sig på det fineste vestjyske, og så var vi i snak og sad sammen i flyet. De var stået op kl. 4 og ankommet til Hamborg ca. kl. 9. Men der var ingen parkeringspladser, så de kørte rundt i en time og endte med at holde på en handicap-plads. Det var 5. gang, de var med. Mandens bror bor i Toulouse. De fortalte, at der er vinbønder på med salg på de fleste små veje udenfor Toulouse, så det må vi prøve. Og så er der Carcasonne. Nu håber jeg ikke, jeg bliver skuffet.